Grønne sager gavner

Tit og ofte gider man ikke koge en halv eftermiddag for at få frokost. Derfor er det også heldigt, at jeg elsker de grønne sager. Man kan altså mikse og bikse alt. For tiden er jeg især vild med – og jeg nævner i flæng: rosenkål, dadler, grønkål, broccoli, hasselnødder, søde kartofler, ærter og friske soja bønner (afbælgede edamamebønner). Der er selvfølgelig hjemmebagte boller til ja.
(flere billeder på undersiden)
Klik og læs videre i Grønne sager gavner…
Den glade-flade-mave grød

Bageriet Aurion laver altså sådan nogle gode grødblandinger. Efter et par gange med opskriftsanvisning kan man justere som man lyster. Jeg er afhængig, jeg gider kun grød, grød, grød om morgenen.
I denne udgave er der lidt ekstra nødder og hjemmelavet æblegrød og bær på toppen. Desuden koger jeg også en lille smule sojamælk med, så det ikke kun baseres på vand. Den kræver lidt tid under dynen, men det gør alle kærlighedsforhold jo.
Køb blandingerne i din helsekostforretning eller tjek vores guide ud!
Mac ‘n’ cheese, baby

I går var det slet ikke så slemt at være os. Vi lavede nemlig en klassiker. Normalt og i amerikansk forstand handler det om makaroni med en ostesovs lavet af mindst 3 slags ost, måske endda bare osterester. Hvis nogen tænker comfort food er de på rette spor. Til jer andre: vores udgave af denne ret får englene til at synge og maverne til at føle sig mætte, den indeholder puré af grønt, kandiserede løg og masser af ost!
Klik og læs videre i Mac ‘n’ cheese, baby…
Her kommer en postej #3

Okay, måske det letteste i verden. En oliventapenadehummus. Køb et glas grønne oliven uden sten og en dåse kikærter, åben begge dele, blend olivenerne sammen med halvdelen af kikærterne (den anden halvdel kan gemmes til aftensmaden eventuelt), kværn en masse sort peber i, og så er den hjemme. Glasset fra olivenerne kan endda bruges til opbevaringen. Elegant.
Lækkert, indisk miskmask

Jeg kan rigtig godt lide indisk mad. Vi fungerer bare godt sammen, mig og indisk mad. Derfor lavede jeg dette miskmask af en halvindisk ret, som trak lidt på inspiration fra en Irma-tur, og hvad der ellers lige stod på hylden. Det smagte herligt.
Klik og læs videre i Lækkert, indisk miskmask…
Temmelig nem suppe

Forrige onsdag var jeg i byen til Cph:Dox-arrangement, hvor man havde inkluderet et helt genialt koncept: suppe! Suppestedet Soupanatural i Guldbergsgade havde leveret de tre veganske supper, hvor jeg fik deres broccolisuppe. Den var så lækker, at jeg fik lyst til at gå hjem og lave noget der mindede om – hvilket jeg så gjorde:
Klik og læs videre i Temmelig nem suppe…
Hvad er det for en underlig en? #4

I New York findes mange sære veganske produkter. Det er godt, da det gør det nemmere at være veganer, samtidig er ikke alle alternativer lige sunde eller nyttige – det er jo også det, der gør madkulturen så kompleks. Her i form af vegansk beefjerky!
Ja. Nyttige er de ikke, men underholdende jo.
Hvad er det for en underlig en? #3

Man tør næsten ikke tro det.
Quorn er et underligt produkt. Det er sundt, lavet af svampeprotein og har konsistens næsten som kylling, derfor er det som vegetar næsten ubehageligt at tygge de første bidder, for hvad nu hvis… Men det er det ikke, og det smager faktisk rigtig godt. Man kan koge eller stege det, putte den i brød eller retter, sætte dem på spyd eller skære dem ud i små stykker.
Her er de stegt sammen med nogle grønne sager, rullet i hirsefrø og spist sammen med quinoa og en gullerodspuré. Mam.
Find alle de sjove produkter i Irma. God fornøjelse.
Klik og læs videre i Hvad er det for en underlig en? #3…
En god, sej, hjemmelavet krumme

Sådan et får du ved at sætte dejlige kerner i blød natten over, ved at få brødet til at blive gammelt på den gode måde. Det kræver gær, store armbevægelser, rugbrødsforme og timer på risten. Til gengæld får du et brød med gode krummer, der mætter og smager rigtigt, rigtigt at rugbrød.
Klik og læs videre i En god, sej, hjemmelavet krumme…
Chili sin carne pero con Quorn

En helt almindelig omgang chili con carne er rar og varmende, men måske ikke nødvendigvis et køkkenunder. Med mindre altså, at chilien opnår sin gode almindelighed på trods af det faktum, at to tredjedele af navnet (nemlig ‘con carne’) er direkte misvisende. Så bliver det pludselig noget, som er værd at berette om.
Og det er lige præcis, hvad vi har her. En dejlig, fyldig og mættende chili helt uden kød, men med den helt rigtige fornemmelse i munden.
Klik og læs videre i Chili sin carne pero con Quorn…



