OMG! Suppeåbenbaring

Den gjorde alle, der smagte den blød i knæene, den blev lavet ud af hjernen og er blandt de bedste i år. Når det er sagt, skal det siges at den er nem og indeholder alletiders bedste suppevenner: græskar, knoldselleri og æble.
Klik og læs videre i OMG! Suppeåbenbaring…
To ting jeg spiser

Sharonfrugter er nogle små, orange, underlige frugter. De er mega søde og underligt hårde uden på. Men de er også virkelig gode til salt, surt og sødt! Som på ost, i salat og i morgenmaden. Hvis I ikke allerede har glæde af dem, fortjener de altså en chance!
En anden og anderledes grøntsag er aubergine, som alle vist er bekendt med. Den kan bruges i mange sammenhænge. Hvis de er billige, kan man købe flere, smide dem i oven med hvidløg og lidt olie og derefter smide dem i en beholder for at smide dem i køleskabet. Så sker der tit det, at man er på farten, og så er de rigtig dejlige i salater, sandwicthes, på ris, i retter eller som de er. Nam.
Fast og knasende til koldt og varmt

Noget, der altså er rigtig godt koldt og varmt, er nøddepostej. Den er nem at lave til mange og knaser godt. Denne kommer personligt fra en dame, jeg kender på Samsø, og ud over at det smagte uovertruffent, var tilbehøret, som jeg lavede, en ganske god kombi. Det var nemlig lange brune ris og en sovs lavet af løg, krydderurter, knoldselleri og tomater. Nu er jeg blevet gal med postejer og lover, at jeg meget snart laver min egen udgave, I kan kopiere så meget i vil.
Sådan blev det
Den føromtalte, førpriste, veganske julesteg nu til hver sit juleaftensmåltid klemt inde mellem rådkølssalat, waldorfsalat, brune og hvide kartofler samt alt det andet. Efter en uge i fryseren smagte den endnu bedre (måske fordi timerne med at tilberede den i køkkenet allerede var fjerne fra erindring). Men værs’go, sådan blev det:

Simons julemiddag

Alexanders julemiddag
Tranebær

Den store julesteg skal stadig ligge og fordøje lidt mere, inden vi kan samle kræfter nok til at få skrevet hele den lange opskrift ned.
Til gengæld kommer her opskriften på den noget så enkelte tranebærsauce, som endda smagte herregodt.
Det tager måske lidt over 20 minutter fra start til slut.
Klik og læs videre i Tranebær…
Julependant

Som en modvægt til indlægget fra tidligere på dagen kommer her et lille et, som intet har med jul at gøre.
Hvis du vil have aftensmad, eller frokost for den sags skyld, som tager under 15 minutter at lave og er overlækkert, så er her et smart trick.
Grovpitabrød som små pizzaer. Her med tomatsauce, gedeost, rosenkål og karamelliserede (ynder jeg at kalde det, selvom der hverken er sukker eller smør i) løg på. 10 minutter i ovnen.
Det, der tog længst tid, var at vente på, at ovnen blev varm. Men pas på du ikke brænder ganen.
Klik og læs videre i Julependant…
Øj. Det er jul.

Nu er det ved at være jul. Øj. Og hvad gør man egentlig med maden juleaften, hvis man ikke har lyst til kalkunen, anden eller flæskestegen.
Det satte vi os for at finde ud af. Kiggede i mange bøger og på mange blogs og endte med at lave en blanding af alting, som kunne gå for en julenøddeseitansteg. Med fyld af svampe endda.
Det var svært og rodende, til gengæld smagte det godt, og der var nok til fryseren endda.
Serveret med tranebærsovs og falske yams (luk øjnene og forestil dig waldorfsalaten, rødkålen og de brune kartofler sammen med (vi var for dovne til også at lave det) – ligner det ikke meget?). Mmm. Opskrifterne følger.
Græskarsuppe!

Gul suppe, sød i smagen, god i sengen.
Klik og læs videre i Græskarsuppe!…
En sød kartoffel

Jeg har en stor, fed kolos af en sweet potato liggende i mit køkken. Men hvad gør jeg ved den, når jeg ikke vil reducere den til mos?
Hvad gør jeg? Hvad gør jeg, Simon?
Kold nudelsalat med rødt, orange og en lille smule grønt

Somen-nudlerne jeg købte fredag formiddag i en kælder på Halmtorvet, fandt jeg denne søndag eftermiddag efter timers Wikipedia-nørderi (hvor jeg bl.a. fandt ud af at Chinese cabbage ikke er en dækkende betegnelse for kinakål, da førstnævnte oftest refererer til pak choy, som tilfældigvis også omtaltes sammen med somen-nudlerne forleden) ud af rent faktisk bruges kolde i salater.
Så det ville jeg prøve.
Det er måske småt med innovationsværdien, men somen-nudler med appelsin, avocado, kerner og den for tiden meget relevante rødkål vendt i en soya-solsikkekerneolie-hvidvinseddike-dressing smager herre! Herrelækkert.



