Ja, det er i hvert fald ikke and. Det minder dog lidt om. Måske er det tæt på at være et temmelig ulækkert koncept, men det er ikke desto mindre ret sjovt. Vegetarisk and på dåse. Egentlig er det bare hvedegluten (seitan) og soyasauce formet som små stykker udskåret andekød, og hvis det bliver brugt i tilstrækkelig små mængder, kan det være helt i orden. For eksempel i en wok, en stir-fry eller andre panasiatisk inspirerede retter.
Køb det i den kinesiske købmand for enden af Dronning Louises Bro.

I New York findes mange sære veganske produkter. Det er godt, da det gør det nemmere at være veganer, samtidig er ikke alle alternativer lige sunde eller nyttige – det er jo også det, der gør madkulturen så kompleks. Her i form af vegansk beefjerky!
Ja. Nyttige er de ikke, men underholdende jo.

Man tør næsten ikke tro det.

Quorn er et underligt produkt. Det er sundt, lavet af svampeprotein og har konsistens næsten som kylling, derfor er det som vegetar næsten ubehageligt at tygge de første bidder, for hvad nu hvis… Men det er det ikke, og det smager faktisk rigtig godt. Man kan koge eller stege det, putte den i brød eller retter, sætte dem på spyd eller skære dem ud i små stykker.

Her er de stegt sammen med nogle grønne sager, rullet i hirsefrø og spist sammen med quinoa og en gullerodspuré. Mam.

Find alle de sjove produkter i Irma. God fornøjelse.

Det ligner ikke rigtig noget andet, man har i køkkenet; lidt farligt ser det måske i virkeligheden ud -udseendet yder i hvert fald ikke smagen retfærdighed, for den er nemlig fantastisk! Det er miso, der snakkes om.
De fleste har formentlig udelukkende (hvis overhovedet) stiftet bekendtskab med navnet miso i forbindelse med misosuppen, som er dashi – en fiskefond lavet med bonitoflager – og misopasta blandet sammen. I Vesten følges misosuppe ofte med sushi, og i Japan er den del af den traditionelle morgenmad. Men miso kan meget mere end det!

Miso er grundlæggende en pasta lavet af (i den traditionelle form) sojabønner, som gæres med salt og en mikrosvamp (faktisk en form for mug). Egentlig kan man købe miso, som er lavet med ris, hvede, byg og endda kikærter, men det mest almindelige er sojabønnemiso. Miso er meget rig på protein, vitaminer og mineraler; det er ganske enkelt helt ufattelig sundt.

Og hvordan smager det så? Da der er ufattelig mange forskellige misoer, både lys og mørk og rød og alt mulig andet, er der selvfølgelig også mange forskellige smage, men den lyse og almindelige her har en på én gang ufattelig sød, salt og let gæret smag. Smagen fylder godt i munden, “umami” vil nogen kalde det, andre (måske mest bare mig) foretrækker at kalde det “kødfyldthed”, savory på engelsk.

Og bruges kan det – på mange forskellige måder. Det mest simple er at bruge miso i stedet for grøntsagsfond og ikke kun i japansk mad. Miso komplementerer nemlig smagen lige meget hvilket verdenskøkken, du står i. Det eneste man skal huske er, at miso helst ikke må koge. Ernæringseksperter siger i hvert fald at kogning dræber den godartede gærsvamp, og at misoen derfor mister nogle af sine sunde egenskaber. Derfor skal misoen kommes i saucen, suppen, eller hvad det nu er, efter at blusset er slukket.
Glasering kan miso også bruges til. Fx. grøntsager; bland miso med sojasauce, lidt varmt vand og måske ingefær og vend nogle grøntsager i blandingen og grill i ovnen ved høj varme.
Eller en dressing: bland eksempelvis lige dele miso og tahin (sesamsmør) med lidt varmt vand, måske hvidløg og en masse friskkværnet peber, og du har en utroligt velsmagende sød, salt og cremet dressing, som kan bruges til nærmest alt.
But what’s the catch? Det lyder jo helt fantastisk og næsten for godt til at være sandt, og der er da også en lille hage: miso er relativt dyrt i Danmark. Omkring 50,- for 250g god misopasta. Men hvis du har mod på at lege i køkkenet, bør du helt klart købe en pakke med, næste gang du befinder dig i nærheden af Egefeld eller det nærmeste asiatiske supermarked.

Den er tyk i bunden og lidt smallere for oven. Den er underligt lyseorange, og så er den helt hård udenpå og tung. Hvad er det for en underlig en? Det er selvfølgelig en butternut squash.
Butternut squashen er egentlig ikke en særlig populær ting i Danmark. Den er ualmindelig svær at opdrive (fås kun i de ualmindelig velassorterede grønthandlere samt, besynderligt nok, hos Købmanden i Søllerød) herhjemme, men over there er den en populær grøntsag i enhver god madmors køkken. Og fortjent. Egentlig er den mere et græskar end en squash og er tilsyneladende lidt svær at gå til, men når først man har knækket nøden, er kilden til velsmag fra denne gule sag uudtømmelig.

For at gå ombord bør butternutten deles på langs, hvorefter det orange snaskede kernehus i den tykke ende fjernes med en ske. Herfra er mulighederne mange; én ide er at komme den i ovnen og bage i 30-40 minutter til kødet er mørt og lave en lækker puré ud af det. Puréen kan så bruges som jævning i sauce eller som hovedingrediens i en lækker suppe. Smagen og farven er meget henaf søde kartofler.
Så vores forslag er, næste gang du ser en butternut ligge hos din lokale grønthandler, tag den med hjem og leg! Den kan meget vel blive en fast bestanddel af dit køkken fremover.