Når jeg engang er en gammelfar, vil denne mos være kendt, som den far lavede. Den er altså rigtig god. Bedst på morgengrød, men i dag kom den i lag med honning på de der boller, jeg hele tiden bager. Av mam.

Æbler og pærer i massevis skal skrælles, og det er intet problem, hvis de er gamle og rynkne eller ligger under træet med deres rynkne venner omkring.
Nå, skær frugten ud i tern, og kom det hele i en gryde sammen med kanelstænger, en smule salt og en teske stødt kardemomme. Lad det simre ved svag varme i i hvert fald 30 minutter, grøden er egentlig færdig, når du synes, men jeg kan godt lide, at den ikke er helt udkogt.

Kom det hele i en beholder, og hvis du ikke har sådan nogle bøssemeyerretroglas som jeg, er det ok. God fornøjelse.

Man kan forresten nemt komme en beholder i fryseren og tage den op når man lyster, og så kan man altså også godt finde på at spise af glasset foran computeren.

Sobanudler i stærk karry og miso, misosuppe og broccolisalat med misodressing. Mmmbau.
Der er egentlig ikke én rigtig måde at lave sobanudler på. De er rigtig gode kolde med kokos og varme med stegte grøntsager. Køb Sobanudler i fx Egefeld, hvor de ikke bare er økologiske, men også er billigere end i mange kineserbikser! 21 kr. for en pakke.

Misopasta kan købes mange steder og kan se forskellig ud. Den lyse udgave er klart mindst Umami og bedst til misosuppe. De mørke er også gode, men spiller altså bedst som smagsgiver i retter.

Ud over den herlige salat er der miso dressing. Den er møgfråder. Sådan laves den:

Misopasta (lys)
Sesamfrø
Lime
Chili
En smule sesamolie

Mix mix mix og hæld ud over alt.

Sharonfrugter er nogle små, orange, underlige frugter. De er mega søde og underligt hårde uden på. Men de er også virkelig gode til salt, surt og sødt! Som på ost, i salat og i morgenmaden. Hvis I ikke allerede har glæde af dem, fortjener de altså en chance!

En anden og anderledes grøntsag er aubergine, som alle vist er bekendt med. Den kan bruges i mange sammenhænge. Hvis de er billige, kan man købe flere, smide dem i oven med hvidløg og lidt olie og derefter smide dem i en beholder for at smide dem i køleskabet. Så sker der tit det, at man er på farten, og så er de rigtig dejlige i salater, sandwicthes, på ris, i retter eller som de er. Nam.

Jeg har en stor, fed kolos af en sweet potato liggende i mit køkken. Men hvad gør jeg ved den, når jeg ikke vil reducere den til mos?
Hvad gør jeg? Hvad gør jeg, Simon?

Somen-nudlerne jeg købte fredag formiddag i en kælder på Halmtorvet, fandt jeg denne søndag eftermiddag efter timers Wikipedia-nørderi (hvor jeg bl.a. fandt ud af at Chinese cabbage ikke er en dækkende betegnelse for kinakål, da førstnævnte oftest refererer til pak choy, som tilfældigvis også omtaltes sammen med somen-nudlerne forleden) ud af rent faktisk bruges kolde i salater.
Så det ville jeg prøve.

Det er måske småt med innovationsværdien, men somen-nudler med appelsin, avocado, kerner og den for tiden meget relevante rødkål vendt i en soya-solsikkekerneolie-hvidvinseddike-dressing smager herre! Herrelækkert.

Der kommer snart en guide til alle de mange fantastiske og sjove asiatiske markeder som ligger i området omkring Halmtorvet. Indtil da vil jeg fremhæve kælderen under Halmtorvet nr. 2, som jeg nærmest tilfældigt væltede ned i i går. Fantastisk velassorteret, asiatisk købmand. Alle skilte og alle forklaringer foregik på vietnamesisk (går jeg ud fra) og kundeservice til sådan en som mig stod ikke øverst på tjeklisten, men hold op hvor havde de mange ting, og så var det endda billigt.
For sølle 78,- købte jeg japanske somen-nudler, tofu i sesamsovs, black bean garlic sauce, vegetarisk kylling (lige så vanvittigt som det lyder) og pak choy. Otteoghalvfjerdskroner!

Og her er hvad jeg lavede med mine indkøb. Vegetarisk kylling stegt i ingefær og black bean garlic sauce og pak choy stegt med til sidst sammen med kogte somennudler. Overlækkert. Og overdårlig ånde. Men man kan jo bare børste tænder bagefter.

Tit og ofte gider man ikke koge en halv eftermiddag for at få frokost. Derfor er det også heldigt, at jeg elsker de grønne sager. Man kan altså mikse og bikse alt. For tiden er jeg især vild med – og jeg nævner i flæng: rosenkål, dadler, grønkål, broccoli, hasselnødder, søde kartofler, ærter og friske soja bønner (afbælgede edamamebønner). Der er selvfølgelig hjemmebagte boller til ja.
(flere billeder på undersiden)

Bageriet Aurion laver altså sådan nogle gode grødblandinger. Efter et par gange med opskriftsanvisning kan man justere som man lyster. Jeg er afhængig, jeg gider kun grød, grød, grød om morgenen.

I denne udgave er der lidt ekstra nødder og hjemmelavet æblegrød og bær på toppen. Desuden koger jeg også en lille smule sojamælk med, så det ikke kun baseres på vand. Den kræver lidt tid under dynen, men det gør alle kærlighedsforhold jo.

Køb blandingerne i din helsekostforretning eller tjek vores guide ud!

Det ligner ikke rigtig noget andet, man har i køkkenet; lidt farligt ser det måske i virkeligheden ud -udseendet yder i hvert fald ikke smagen retfærdighed, for den er nemlig fantastisk! Det er miso, der snakkes om.
De fleste har formentlig udelukkende (hvis overhovedet) stiftet bekendtskab med navnet miso i forbindelse med misosuppen, som er dashi – en fiskefond lavet med bonitoflager – og misopasta blandet sammen. I Vesten følges misosuppe ofte med sushi, og i Japan er den del af den traditionelle morgenmad. Men miso kan meget mere end det!

Miso er grundlæggende en pasta lavet af (i den traditionelle form) sojabønner, som gæres med salt og en mikrosvamp (faktisk en form for mug). Egentlig kan man købe miso, som er lavet med ris, hvede, byg og endda kikærter, men det mest almindelige er sojabønnemiso. Miso er meget rig på protein, vitaminer og mineraler; det er ganske enkelt helt ufattelig sundt.

Og hvordan smager det så? Da der er ufattelig mange forskellige misoer, både lys og mørk og rød og alt mulig andet, er der selvfølgelig også mange forskellige smage, men den lyse og almindelige her har en på én gang ufattelig sød, salt og let gæret smag. Smagen fylder godt i munden, “umami” vil nogen kalde det, andre (måske mest bare mig) foretrækker at kalde det “kødfyldthed”, savory på engelsk.

Og bruges kan det – på mange forskellige måder. Det mest simple er at bruge miso i stedet for grøntsagsfond og ikke kun i japansk mad. Miso komplementerer nemlig smagen lige meget hvilket verdenskøkken, du står i. Det eneste man skal huske er, at miso helst ikke må koge. Ernæringseksperter siger i hvert fald at kogning dræber den godartede gærsvamp, og at misoen derfor mister nogle af sine sunde egenskaber. Derfor skal misoen kommes i saucen, suppen, eller hvad det nu er, efter at blusset er slukket.
Glasering kan miso også bruges til. Fx. grøntsager; bland miso med sojasauce, lidt varmt vand og måske ingefær og vend nogle grøntsager i blandingen og grill i ovnen ved høj varme.
Eller en dressing: bland eksempelvis lige dele miso og tahin (sesamsmør) med lidt varmt vand, måske hvidløg og en masse friskkværnet peber, og du har en utroligt velsmagende sød, salt og cremet dressing, som kan bruges til nærmest alt.
But what’s the catch? Det lyder jo helt fantastisk og næsten for godt til at være sandt, og der er da også en lille hage: miso er relativt dyrt i Danmark. Omkring 50,- for 250g god misopasta. Men hvis du har mod på at lege i køkkenet, bør du helt klart købe en pakke med, næste gang du befinder dig i nærheden af Egefeld eller det nærmeste asiatiske supermarked.

Egentlig skulle denne post handle om endnu et indtageligt vidunder. Quinoa er navnet på dette komplette protein, som faktisk bruges som erstatning for ris eller pasta. I ved, det farlige hvide på tallerkenen. Køb posen i Irma eller en god grønthandler og put det i hvad som helst; der er selvfølgelig en kogevejledning på pakken.

I denne ret er quinoaen blot én ingrediens i en salat bestående af ricotta, mozarella, spinat, asparges, sortøjede bønner, tomat og hørfrøolieeddikedressing. Det skulle være sidste måltid inden nattesøvn og søndag, men efter en nat med læskende drikke blev vi atter sultne og sluttede morgenen af med baked beans og spinatscrambled eggs.