Jagten på den perfekte Bolognese #1

At udelukke kød fra kosten fordrer mere end blot almindelig opfindsomhed bag komfuret. Opfindsomhed og leg for at gøre en ret tilstrækkelig kødfyldt på trods af det enkle faktum, at det ikke er kød, der bidrager til kødfyldtheden.
Men hvad gør man når kommer sulten hjem og længes efter noget varmt og mættende og dejligt og mmmm, når man bare vil have en “comfort food” til aftensmad? Ja, hvad plejede man at gøre? Hvilken joker har alle madmødre i deres repertoire: spaghetti med kødsovs.
Derfor har vi sat os for at skabe den perfekte “comfort food”, som er ligeså mættende og tilfredsstillende og samtidig let og dejlig at komme tilbage til, som originalen. Og vi vil prøve og prøve, indtil vi rammer plet.
Indtil videre har vi gjort ét forsøg. Det blev en lækker gryde med tomat, grønne bønner, champignon, gulerødder og en masse krydderier, jævnet med gulerods-peberfrugtpuré. Og så selvfølgelig en lille smule tofu og soyasovs for kødfyldthed.
Og dommen: Det smagte dejligt og godt, men det var altså ingen bolognese. Det var faktisk heller ikke tæt på at være det. Så vi må koge videre. Hele processen selvfølgelig dokumenteret med flotte billeder.
Næste gang vil vi nok prøve at inkludere sojagranulat eller seitan samt linser, en mere kraftig tomatsmag, mere peberfrugt, mindre gulerod og, tjaaa, måske timian, rosmarin, oregano og basilikum i stedet for koriander, kanel, harissa og spidskommen (man bruger jo det, man har ved hånden).
Følg med.
UPDATE!!! Jeg glemte at sige, at vi selvfølgelig meget gerne modtager gode råd i form af eventuelle kommentarer

Et lille billede af pureringsprocessen.
Ingen kommentarer endnu »
RSS feed for kommentarer på denne post. TrackBack URI


