En god, sej, hjemmelavet krumme

Sådan et får du ved at sætte dejlige kerner i blød natten over, ved at få brødet til at blive gammelt på den gode måde. Det kræver gær, store armbevægelser, rugbrødsforme og timer på risten. Til gengæld får du et brød med gode krummer, der mætter og smager rigtigt, rigtigt at rugbrød.
Rugbrød
To styk
500g rugkerner fx fra Kornkammeret
500g grahamsmel
500g rugmel
50g gær
6-7dl vand
20g salt
1l kærnemælk
Hørfrø og solsikkekerner som man lyster.
Sådan bliver det dit:
Dag 1
Læg 500 g Rugkerner i blød i vandet. Stil det på køl til næste dag.
Dag 2
Varm kærnemælken op til 35 grader og smuldr gær og salt i. Hæld mel i lidt af gangen til du har en stor klæg dej, der dog skal være lidt fast. Husk ekstra kerner, nødder etc. Hæld den dejlige masse ned i formene og stil dem et lunt sted i en time. Nu skal der bages, så ind på 185 grader i ca. 60-70 min. Brødene skal lyde hule når man banker på dem. Lad dem køle i formene i 2-3 timer og nyd dem med hvad som helst.
Hvis der er dejrester kan man lave rugbrødsmufins og husk at sætte en klump i glas på køl til den næste sure dej.

Ingen kommentarer endnu »
RSS feed for kommentarer på denne post. TrackBack URI


