Dumplings forever

Vi vil kende hvert et hjørne af byen. Vi vil vide, hvor vi skal hen, hvis vi have autentisk betjening. Vi vil smage bidder af alle kager for derefter at videregive vores erfaring og på den måde gøre Puré Da Da til en guide for folk, der oplever med tungen.
I dag tog vi turen til Lille Vietnam for at købe dej og tilbehør til dagens madmassakre, og sådan blev det. For efter indtagelse med øjne og mund føler vi os nu forpligtede til at råbe ”dumplings forever”, for magen til enkelhed i smagfulde bidder findes næsten ikke.
Vegetariske dumplings (35-40 stk)
1 pakke dumplingdej (fås i alle asiatiske supermarkeder)
Fars
1 stor gulerod
4 forårsløg
2 dl sortøjede bønner (kikærter, limabønner etc kan også bruges)
1 halv bakke svampe
2 store håndfulde spinat
2 spsk ricotta
2 spsk soja
1 tsk risvineddike (eller hvidvins-)
1 spsk sesamolie
3 fed hvidløg
Ingefær (samme mængde som hvidløg)
Limesaften fra en halv lime
Sauter svampene på panden, når godt møre kommes spinaten ved til den er blød. Guleroden rives fint, og alle andre ingredienser blandes i en stor skål. Smag til med peber, og tilsæt en håndfuld grofthakkede nødder.
Nu kommer den svære del. Læg et firkantet dumplingdejstykke på et spækbræt. Sørg for at have en lille skål med vand ved siden af. Kom en lille klat fars i midten af dejstykket, væd kanterne med lidt vand og buk dejen over. Fold hele vejen langs kanten, sådan at farsen ikke kan ryge ud (billedet giver vist en nogenlunde idé, om hvordan det foregår). Den første vil næsten med sikkerhed være enormt grim og mislykket, men lige så stille kommer teknikken. Når hele farsen er brugt op, eller tålmodigheden ikke rækker længere, kan dumplingsne steges. Kom olie på en meget varm pande og læg dumplingsne på. De må helst ikke røre hinanden. Efter tre-fire minutter tjekkes, om de er blevet sprøde på den stegende side og de kan vendes, gerne med en tang.
Hvis der er nok dumplings til at stege i flere omgange kan man med fordel opbevare de stegte i en lun ovn til alle dumplingsne har stegt færdig.
Server med en sojadressing på siden til at dyppe i. Mmmmm.
For resten, farsen her er blot en hjemmeopfundet sag med hvad vi lavede havde i køleskabet; man kan praktisk taget putte ALT i. Kun fantasien sætter grænser, som man siger. (forårsløg, hvidløg, ingefær, soja og eddike er dog god som basisfarsen, som man kan bygge udenpå med fantasien)


Foldeprocessen

1 kommentar »
RSS feed for kommentarer på denne post. TrackBack URI



Ok, det her for sejt! I har overgaaet jer selv… Og nu vi er i din boldgade, Alex/potsticker guy nr. 1: Jeg er for en stund back in the city og har paa denne juli-dag indtaget hele to veganske (og noedvendigvis afsindig casual)restaurant-maaltider (lunch @ Candle Cafe, dinner @ Blossom, red.); sidtnaevnte bestod bl.a. af rosemary walnut breaded seitan w. cauliflower puree, spinach and cranberry-laekkerheds-finish… Just can’t get enough! Har ligeledes passeret skoenneste community garden i the west 90’s i bedste Camilla Plum-stil + opdaget den – lidt mindre Fuglebjerggaardede – Conservatory Garden, som er en del af CP v. 5th ave/105th st. Al den inspiration! Jeg kan efterhaanden maerke, vi skal ud i et serioest og sublimt vegansk community-koekken, the oh! so organic way – kickstarte den fodformede madkultur i KBH – paa den fede maade, som det allerede udfolder sig her i NYC! Nogen skal jo tage den op? Starte boelgen… Denne side er kun begyndelsen… sikken en!
Kommentar skrevet af Mille — July 7, 2008 #