Saml det hele under eet låg

skrevet af alexander

Jeg er helt vild med de her saml-det-hele-i-een-gryde-retter. Det er megalet bare at lade stå og koge i en halv time, eller hvad det nu er, og det er endnu lettere bare at klaske op i en skål og bare sidde og nørde foran computeren med aftensmaden . Eller hvor det nu er. Og så smager det herrelækkert.
I sidste uge var det quinottoen, nu er det denne indisk-marokkansk-inspirerede pilaf. Den har det stærke fra krydderierne, det søde fra frugten og det sure fra eddiken. Genialt, hvis jeg selv skal sige det.

Pilaf
Til 2 personer

4 dadler (hakket)
En håndfuld stenfri druer (halvet)
1 løg (hakket, ikke for småt)
2 fed hvidløg (presset)
1 lille dåse tomatpuré
1,5 dl ris
0,5 dl røde linser
Krydderier (karry ELLER garam masala SAMT sennepsfrø, kanel og knust chili (ikke chilipulver))
Vin- eller cidereddike

Brænd krydderierne af i bunden af en tør gryde et minuts tid og tilsæt derefter løg, dadler og druer som steges med lidt olie. Når løgene er blanke tilsættes hvidløg, som steger med et minuts tid indtil tomatpuréen kommes i og vendes rundt. Tilsæt ris og linser og dæk med vand. Husk salt. Lad koge meget let under låg og vend tilbage nu og da for at tjekke, at alt vandet ikke er kogt ind, og at det ikke brænder på i bunden. Efter 20-25 minutters kogetid skulle ris og linser gerne være møre. Smag til med salt og peber samt et lillebitte skvæt vin- eller cidereddike.
Server i skål, gerne med persille strøet over.


Ingen kommentarer endnu »

RSS feed for kommentarer på denne post. TrackBack URI

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


Powered by WordPress
Entries and comments feeds.