Vegansk tusindfrøsbrød

skrevet af simon

Fuldkornsbrød med hørfrø og rosiner.

Brødet her ligner en gigantisk bolle; hvis det skulle anbefales til bestemt brug ville jeg nok sige eftermiddagste, men som alle ved smager søde ting godt på alle tidspunkter i døgnet. Dejen skal ikke hæve hvilket gør det ganske overskueligt at gå i krig med, og endvidere bruges mange af de samme ingredienser som i de tidligere postede muffins.

Hirseblanding
1 teskefuld rapsolie
½ cup hørfrø
1 cup kogende vand
1½ cup rosiner

Dej
2 cups fuldkornsmel
1½ cups hvedemel
1 teskefuld bagepulver
2 teskefulde natron
¾ salt
¼ cup rapsolie
1¼ cup hvedemælk eller sojamælk plus lidt extra til penslingn (komælk kan bruges)
1½ teske æblecider eddike
3 spiseskeer rørsukker
(1 cup svarer til ca. 2,5 dl)

Forvarm ovnen på 190 grader mindst 20 min inden bagning

Hirseblanding
I en pande varmer du rapsolien op og hælder hirsefrøene i. Rist dem i omkring 2 minutter under omrøring. Hæld derefter det kogende vand og rosinerne i og læg låg på. Lad blandingen simre i 15 – 20 minutter, indtil den har konsistens som en dej. Lad dejen stå og køle af til stuetemperatur.

Melblandingen
I en stor skål blandes fuldkornsmel, hvedemel, bagepulver, natron og salt. Hæld derefter olie og sukker i og bland til en let klumpet blanding. I en skål blandes sojamælken og æblecidereddiken. Bland lige så langsomt mælkeblandingen og hirsedejen i. Dejen skal være klæg men ikke flydende. Put den i en form eller bare på en bradepande og pensl let med lidt sojamælk. Kom brødet i ovnen og bag omkring 45 minutter indtil det er gyldent på toppen og ikke sætter sig fast på en strikkepind. Perfekt.


Ingen kommentarer endnu »

RSS feed for kommentarer på denne post. TrackBack URI

Skriv en kommentar

XHTML: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


Powered by WordPress
Entries and comments feeds.